26 februar, 2013

OSCAR 2013



Den allerstørste begivenhed inden for filmverdenen fandt sted her søndag nat. Selv tilbragte jeg natten i Imperial med en forpremiere på filmen Silver Linings Playbook og dernæst en hel nats spektakulært Oscar-show. Som en hærdet Oscar-fan, der virkelig glorificerer denne begivenhed, må jeg sige, at årets show var spækket med op til flere fænomenale film. Og dette år var der ikke kun en film der stod som den store vinder - for priserne spredte sig ud over flere film. Virkelig forfriskende, og man må sige at utroligt mange af filmene blev anerkendt i mindst en af kategorierne. Undtagen den ellers fantastiske film Hushpuppy - det var synd. Ligeledes så man for kun tredje gang i historien, at en pris havde to vindere. Dette skete i kategorien "Sound Editing" som både Zero Dark Thirty og Skyfall vandt. Og Daniel Day-Lewis har som den første skuespiller nogensinde fået tre Oscars i kategorien "Bedste mandlige hovedrolle". Sikke en præstation! Ligeledes fandt vi både den yngste og ældste nominerede i kategorien "Bedste kvindelige hovedrolle", mens prisen gik til den næst-yngste prisvinder, inden for kategorien, i form af Jennifer Lawrence.
Showets vært Seth MacFarlane var også i en kategori for sig selv. En kæk Oscar-vært, som havde masser af jokes på lager og langt fra var bange for at nedgøre skuespillere og instruktører. Han har været offer for kritik, eftersom mange synes han opførte sig respektløst og useriøst under hele showet. Men hvis Oscar-uddelingen og dens gæster ikke har en smule selvironi, ja hvor er vi så på vej hen? Det er fedt at en mand der hylder plat humor, kan få love at blive Oscar-vært, og han skal da have lov til at udfolde sit talent inden for komik, lige som han lyster. Jeg fandt ham underholdende, og han stod for mig, som et frisk pust - det må dog tages i mente, at jeg også finder ham, Family Guy og Ted umådelig sjov. 
Oscar-uddelingen havde i år et tema: Musikken i filmhistorien - her blev musicals hyldet og 50 år med Bond og In Memoriam blev hyldet med musiknumre. Et tema som nok har faldet i god jord hos mange, og som bragte nogle spektakulære optrædener fra Barbra Streisand, Shirley Bassey og selvfølgelig aftenens Oscar-vinder Adele. Chicago og Dreamgirls genopstod på Oscar-scenen, mens Les Miserables fik en Oscar-debut med en majestætisk optræden af en sangene fra filmen.

Dette var sådan jeg så Oscar-aftenen. Men aftenen i helhed er en ting - hvad med Oscar-vinderne? Jeg vil snakke kort om de allervigtigste priser, og hvad jeg fandt fortjent og fejlvurderet og hvad der var værd at huske:


Bedste mandlige birolle: Christopher Waltz (Django Unchained)
Tilbage i 2010 vandt Christopher Waltz en Oscar i samme kategori for filmen Inglorious Basterds. Nu står han på scenen igen på scenen 3 år senere, med endnu en Oscar i hånden for en Tarantino film. Selvom jeg synes at hans præstation i Django Unchained var gennemført humoristisk, skræmmende og velspillet, må jeg indrømme, at andre af de nominerede fortjente prisen. På trods af at jeg ikke brød mig om Lincoln leverede Tommy Lee-Jones en fantastisk og fanden i voldsk præstation som Thaddeus Stevens - en præstation der i høj grad var en Oscar værdig. For mig bar han mere filmen end selv præsidenten. På trods af, at jeg ikke har set The Master kunne jeg forestille mig at Phillip Seymour-Hoffman var helt fænomenal som kult-lederen - det er i hvert fald også, hvad jeg har kunnet læse mig til. Så ufortjent var den ikke, men andre fortjente den måske mere.


Bedste kvindelige birolle: Anne Hathaway (Les Misérables)
Filmen har jeg ikke set, men hende har jeg hørt om. På trods af få scener i filmen, skulle hun fylde så meget og spille så godt, at hun blev set som den eneste oplagte vinder til denne pris. Så den lader til at være fortjent, og som vi ved, er Anne Hathaway jo en dygtig skuespillerinde. Ikke lige min kop te, men det skal ikke afgøre hendes Oscar-potentiale.


Bedste mandlige hovedrolle: Daniel Day-Lewis (Lincoln)
Der ville have været ramaskrig i hele Hollywood, hvis ikke Daniel Day-Lewis var gået hjem med denne pris. Så sikkert var det, at Meryl Streep ikke engang langsomt åbnede kuverten og stille hev brevet ud med vinderens navn. Det blev serveret ligeså hurtigt som applausen gjorde. Men selv synes jeg ikke, at den var så velfortjent. På trods af en på mange måder fin og gennemført præstation, blev den samtidig lidt for overfladisk. Helt ind under huden kom vi aldrig på Lincoln, og det er vel netop det Oscar skal hylde - når en skuespiller kan det. Men samtidig kan jeg ikke udpege en der fortjente den mere. Måske blev det hele lidt for forudbestemt og åbenlyst, at retfærdigheden blev udeladt. Daniel Day-Lewis er ikke en dårlig skuespiller, det ville jeg aldrig påstå. Men han var ikke nødvendigvis den åbenlyse og rigtige vinder. Han leverede dog en sjov og underholdende taler, som må siges at være en af aftenens bedste taler!




Bedste kvindelige hovedrolle: Jennifer Lawrence (Silver Linings Playbook)
FULDT UD FORTJENT. Jennifer Lawrence er usammenlignelig i filmen Silver Linings Playbook, hvor man både hader og elsker hende. Hun er både troværdig, sjov og leverer en præstation ulig nogen anden. Det er værd at hædre en så ung skuespiller, der allerede nu kan levere sådan en præstation. Bravo!



Bedste instruktør: Ang Lee (Life of Pi)
.................... Jeg har ikke andet at sige, end at jeg synes, at Ben Affleck eller Kathryn Bigelow skulle have været nomineret og modtaget prisen. Life of Pi var en yderst dårligt behandlet bog-til-film og transformerede en smuk historie til en klam, klichéfyldt og uinteressant film. Og det kan ingen visuelle effekter gøre op for. Øv!



Bedste originale manuskript: Quentin Tarantino (Django Unchained)
Et så velskrevet og godt manuskript fortjener en Oscar. Tarantino er et geni og fortjener både hæder og ære for at skabe sin egen genre. Hans tale var et aftens højdepunkter, da han hædrede sine skuespillere og sine med-nominerede. Alt andet ville have været forkert - han fortjente denne pris.



Bedste film: Argo
Det kom ikke som et chok for nogen, og det var velfortjent. Argo skiller sig helt sikkert ud fra de andre, og det var uden tvivl 2012's bedste film. En fantastisk historie fyldt med spænding og drama. Dette var også en helt speciel tale, som virkelig gav Ben Affleck lov til at sige rigtig tak - og han var tydeligt rørt. Han historie om hans første pris for Good Will Hunting og han rejse til i dag rundede fint showet af, og man gik i seng, eller tog i skole, med en dejlig fornemmelse af, at aftenens fineste pris var godt givet ud.

Ville gerne skrive mere, men nu er mine kreativitet inden for sproglige vendinger og anmeldelses-skriveri ved at være løbet tør. Hvis jeg får tid og lyst, så anmelder jeg Silver Linings Playbook her en af dagene. Håber I havde en god Oscar-nat!