02 marts, 2013

2013's lyspunkt

Silver Linings Playbook
2012
Romantisk komedie

Ikke alle kærlighedshistorier er lige til. Der er altid en jaloux kæreste, en fordømmende far eller tusindvis af mil mellem to elskende. Evig og altid en genkendelig konflikt som mangler noget slagkraft og troværdighed, før vi giver et lille: "åååååårh". Den romantiske komedie er vendt, drejet, tømt, fyldt, pisket, aet - ja alt hvad instruktørers og forfatteres hjerter begærer har den været offer for. Derfor er det svært for mig at beskrive, hvor stor en lettelse det var, at gå i biografen og se en ny en af slagsen. Kæresten er udskiftet med en kone, der har et polititilhold, faderen er aldrig misbilligende, han vil bare have lidt hjælp til sit job som gambler. Og tusinde mil er forkortet til samme nabolag. Silver Linings Playbook er den romantiske komedie genfortolket.


Pat (Bradley Cooper) er en gymnasielærer der efter et vredesudbrud har tilbragt tid på et psykiatrisk hospital. Ved filmens begyndelse vender han tilbage til virkeligheden med et ønske om at genfinde sit tidligere liv og tilværelse. Men verden synes, at være i mod ham, og hans håb om at finde et lyspunkt, en "silver lining", er det, der holder ham kørende. Både mor (Jacki Weaver) og far (Robert De Niro) gør hvad de kan, for at hjælpe ham, men vreden og mangel på selvindsigt umuliggør selv deres bedste forsøg på at hjælpe. Men så møder Pat en, der minder lidt om ham - Tiffany (Jennifer Lawrence). En enke og selverklæret "løs-på-tråden" tøs, der virkelig udfordrer Pat mentalt, men også fysisk, når hun løber ud foran ham på vejen på hans daglige løbetur. Det hele lyder måske lidt melankolsk og trist, men det er det langt fra - filmen er en "silver lining" i sig selv og har masser af humor og dernæst romantik.


Pats totale mangel på selvbeherskelse og Tiffanys totalt utilregnelige handlinger kolliderer i sjove dialoger og spøjse situationer. Dertil har vi en skøn Chris Tucker i rollen som Pats ven, der i høj grad ynder at flygte fra hospitalet og fortælle alle og enhver om sit hår. Robert De Niro som den sportsfanatiske familiefar med italiensk grobund er en klassisk komisk figur i selskab med en masse originale karakterer. Komikken er anderledes, uforudsigelig og forfriskende sjov. Ligeså er filmen i sin helhed uforudsigelig, selvom vi selvfølgelig aldrig glemmer, hvad den romantiske komedie gennem tiden har lært os. En vis lethed emmer filmen af, og den lille fine historie løfter sig og bliver et mesterværk inden for sin genre. Dens ligemand er ukendt - i hvert fald indtil videre. For mon ikke denne perle vil give lidt inspiration? Det ville i hvert fald klæde genren at blive ny fortolket over de næste år eller årtier.


Filmen havde ikke været så gennemført eminent, hvis ikke det var pga. de to hovedroller Bradley Cooper og Jennifer Lawrence. Hvor er det skønt, at se Bradley Cooper bevæge sig væk fra tømmermænd- og drengerøvsfilm og bevise sit værd i en Oscar-værdig film. Hans kamp for at være normal på trods af sine psykiske problemer er betagende, og hans evne til ikke at erkende sin tilstand er dybt tragisk-komisk at overvære - dog mest komisk. Og så selvfølgelig den nu fasttømrede Hollywood-stjerne Jennifer Lawrence, der løb med prisen for bedste kvindelige hovedrolle til Oscar uddelingen. Hendes fuldstændig ugennemskuelige mentale tilstand er fyldt med indre komplekser, og der er blevet gjort et gennemført karakterarbejde med Tiffany. Hun er sjov, smuk og elskværdig. At indkapsle denne karakter og gøre hende troværdig fortjener en Oscar.


Silver Linings Playbook fortjener intet mindre end 5 ud af 6 glade grise. Alle der elsker komedier og romantik, og kombinationen af begge, skylder sig selv, at se denne genistreg. Selvom at den stadig indeholder klichéer, så er den helt speciel. Men desværre trækker de genbrugte klichéer altså ned, selvom de virker umulige at komme udenom. Denne her film er et af 2013's lyspunkter.


1 kommentar:

  1. Jeg er en sucker for romantiske komedier (Og Jennifer Lawrence!!), så glæder mig rigtig meget til at få set denne film!

    Rigtig fin blog forresten :)

    SvarSlet